|
Til dem, der går i tanker om at starte i Atlética, er der her lidt oplysninger om klubben generelt.
Atlética er en atletikklub med hovedvægten på løb samt en triatlonklub.
Vi har klubhus på Dyrskuepladsen. Her er der træ-ning hver tirsdag og torsdag kl. 18.
I Atlética er der mulighed for at løbe på alle ni-veauer. Der er motionister og mere konkurren-ceprægede løbere. Der er unge og ældre. Der er mulighed for at løbe kortere og længere ture. Turenes længde spænder fra ca. 5 over ca. 10 til ca. 15 km. Er du helt nybegynder, kan du med fordel starte ved fortræningen til Horsensløbet, der begynder ca. 1. april. Se nærmere på www.horsenslobet.dk. Klubben har trænere, der arrangerer fællestræning for dem, der er interes-serede i at være med til det og i øvrigt giver gode råd til alle, der ønsker det.
For klubbens medlemmer arrangeres der fælles ture til diverse motionsløb i både Danmark og i udlandet.
Nogle af klubbens medlemmer deltager desuden i Dansk Atletikforbunds mesterskaber. De fleste på "veteranniveau".Hvis du påtænker at starte i Atlética, kan du blot møde op på en træningsaften. Kom gerne ca. 10 min. før start og sig, at du er ny. Så finder vi ud af at hjælpe dig til rette med resten. Du må gerne være med nogle gange, inden du beslutter dig for, om du vil være medlem af klubben. Dette er i øv-rigt rørende billigt.
|
|
Horsens Orienteringsklub er med cirka 250 medlemmer en af Danmarks største orienteringsklubber.
Klubbens egne aktiviteter er bl.a.:
* Træningsløb året rundt lørdag eftermiddag i lokale skove.
* Træningsløb tirsdag aften i sommerhalvåret.
* Klubaften med/uden løbetræning hver tirsdag aften.
* Veteranklub.
* Skiafdeling.
* Klubfester, fastelavnsfest.
* Sommertur.
* Klubblad.
* Kurser i orientering, banelægning m.v.
* Klubture til store løb i ind- og udland.
* Arrangører af konkurrenceløb.
Derudover deltager klubbens medlemmer i bl.a.:
* Åbne konkurrenceløb arrangeret af andre klubber.
* Kurser og sommerlejre for løbere fra ca. 7 til 20 år.
* Talenttræning i TalentKraftCenter Midtjylland for de
mest ambitiøse ungdomsløbere.
* Kurser i stævneledelse, banelægning m.v.
* Udvalgs- og bestyrelsesarbejde i Dansk
Orienteringsforbund m.v.
Klubhuset
Samlingspunktet for de mange aktiviteter er vores dejlige klubhus i Åbjergskoven syd for Bygholm Sø. Her er der klubaften hver tirsdag, hygge og arbejde i Veteranklubben hver torsdag og i øvrigt planlagte og spontane arrangementer på mange af ugens andre dage. |